Bitten Reinholdt var en meget ung pige på bare 17 somre, det år i 1965 i Grindsted, da hun højgravid twistede med veninderne til tidens hits, så som Brenda Lee, The Beatles, Elvis Presley og mange flere. Hendes store partytrick, var når hun twistede fra side til side, så skulle hun kun gøre det én gang, for den store maven fortsatte selv. Det gjorde den lille pige, som kom ud, også. Bitten fik en lille datter,  Joane.

Denne lille pige elskede musik og dans, for det var jo det, hun havde været vant til i de ni måneder hun var undervejs. Og hun sang dansktop hits lang tid før hun end kunne tale rigtigt eller gå, da sad hun på potten og sang, Kys Mig Hvis Du Elsker Mig, en go' gammel dansktop slager. Det var dansktop slagerne og Brenda Lee, som Bitten og Joane fortsatte med at høre hele vejen op gennem Joanes teenageår. De blev dog blandet med lidt Abba, Walkers og Mabel hen ad vejen, og i skolens 4. klasse dannede Joane og hendes veninder deres egen Abba, som de optrådte med til skolefester. Joane var dengang ikke helt tilfreds, for hun måtte nøjes  med at være Benny, selvom Agneta var favoritten. Senere blev publikum skiftet ud med et spejl, hvor Joane og hendes veninder stod med hver deres hårbørste og skrålede med på Xanadu med Olivia Newton-John, og Donna Summer samt Barbara Streisand og Stars On 45.
Joane gjorde sin skole færdig uden alt for meget optræden, og efter det, tog hun til England, hvor hun boede i næsten 10 år. Her blev hun udlært tjener og kasinoreceptionist. Og en dag på et diskotek stod hun som sædvanlig og skrålede med på favoritterne, da en  mand  introducerede sig selv som musik-producer. Han spurgte, om hun havde lyst til at synge på et professionelt plan, og den hoppede Joane med på med det samme. Det blev til nogle popsange, og en enkelt optræden på et kæmpe diskotek, men produceren havde for travlt med mange andre arrangementer, så projektet ebbede stille og roligt ud.

Senere i London arbejdede Joane på en café, der hed Raouls. Den lå i den del af London, hvor Joane selv boede, nemlig Maida Vale. Det var også et samfund, hvor der boede mange mennesker, som var noget ved musikken“. På Raouls serverede Joane morgenmad for de fleste, for det var og er meget normalt for folk, som arbejder mest når det er mørkt, at spise morgenmad ude. Nogle var søde, og andre havde næsen lidt for højt i vejret, syntes Joane. En dag kom en lille gut ind og skulle have lidt frokost, han var I snakkehumør, men Joane skulle lige se ham lidt an; hun skulle jo finde ud af hvilken kategori han tilhørte; de søde eller de snobbede. Efter et par dage, hvor denne lille gut havde været inde hver dag, blev Joane enig med sig selv om at han vist var en af de søde. Hans navn var Leo Sayer, og han spiste der hver dag, fordi han var ved at lave sit eget studie i nærheden. Han inviterede Joane op for at se studiet, og fra den dag blev et tæt venskab til, som stadig holder den dag i dag. Han leverede en skulder, når der skulle tudes over kærester, og deltog aktivt når der skulle festes.

Musikken begyndte først igen, da Joane kom tilbage til Danmark i 1993, hvor hun kom med i et Commit-ments Band på 9 mand. De rejste rundt og spillede på diverse festivaler, men det tog for meget tid, da Joane var tjener på Hotel Marselis i Århus på det tidspunkt… og regningerne skulle jo stadig betales. På Hotel Marselis havde de en huspianist ved navn Niels Dal, som introducerede Joane, for Patsy Clines musik. Indtil da havde Joane aldrig rigtig interesseret sig for countrymusik, men der skulle komme „andre boller på suppen“, for efter Joane havde hørt Patsy Cline, var hun solgt. Hun blev så begejstret for Patsy Clines musik, at hun optog en demo-cd, med Patsy Cline sange, på Djursland, i en god vens hjemmestudio. Denne demo-cd havnede i hænderne på Helge Engelbrecht, som  gav den videre til produceren, Knud Erik Smidt. Han ringede til Joane, og de satte sig ned og lavede en plan, som så er blevet til debut-albummet, Twice As Much Woman.
De brugte det første år på at skrive en del sange, hvoraf de udvalgte de bedste til albummet. Trouba-douren Peter Westh hørte Joanes stemme, og forærede hende sangen "Rose  Of Bargemont". Ligeledes blev Peter Westh også linket til County-Q Studio i Nashville, hvor Joane, Knud Erik Smidt og Helge Engel-brecht tog til i januar 2000, for at indspille albummet.
Der fik Joane endnu mere blod på tanden, hvis det ellers kunne lade sig gøre. Nu stod hun midt i selveste Patsy Clines by, og valfartede til alle de steder Patsy Cline havde optrådt og boet. Hun endte endda selv med at synge én af Patsy Clines største hits, Crazy, på Tootsies, den mest berømte bar på Broadway i Nashville, hvor Patsy Cline plejede at møde sine musikvenner i  pauserne fra sin optræden på Ryman Auditorium lige bagved. Ryman Auditorium var det meget berømte live radioshow, hvor The Grand Old Opry Show blev optaget.

Da delegationen atter kom hjem til Danmark, brugte de hele sommeren på at mixe og „lave kor“ på albummet. Joane Reinholdt var nu klar med et countryalbum i særklasse: